Det er aldrig for sent! (NG)

Lars Bo Olesen
PræstINTRO:
Det er aldrig for sent for os at starte på ny og ændre vores liv. Tiden er moden til at vi ser på vores liv, gør op med de ting der hæmmer os og starter på en frisk. Kaleb, enken der sad i gæld og Jakob er alle eksempler på mennesker, der havde brug for en forandring i deres liv, og ved at vende sig til Gud, blev deres liv forandret til det bedre.
Talens Hovedpunkter
Lad dig ikke begrænse af din alder
De fleste af os har oplevet at have lyst til at gøre noget nyt, men tanken: “du er for ung/gammel” ender ofte med at stoppe os fra at tage det nye skridt. Bibelen fortæller os at dette ikke er tilfældet. Gud kan bruge alle ung som gammel. I det nye testamente siger Paulus til Timotheus at han ikke skal lade nogen ringeagte ham, fordi han er ung.
I det gamle testamente møder vi Kaleb, som var en gudfrygtig mand, der vandrede gennem ørkenen med Moses. Han var en af de to, der stolede på at Israelitterne kunne indtage Kanan på trods af at han havde set kæmperne, der boede der. Da han var blevet en gammel mand opsøgte han Josva for at minde ham om at han endnu ikke havde fået det stykke land han var blevet lovet. Han sagde:
Josva 14:11-12 I dag er jeg lige så stærk som dengang, Moses sendte os ind i landet. Jeg har den samme livskraft og kan stadig håndtere mine våben. 2 Derfor vil jeg anmode dig om at overdrage mig det højland, som Herren lovede mig. Du husker nok, at anakitterne bor der i store befæstede byer. Men ved Herrens hjælp skal jeg nok få jaget dem bort, som han lovede.”
På trods af at han på dette tidspunkt var blevet 85 år var han klar til at starte noget nyt. Han var ikke bange for at tage skridtet og ændre livet for både ham selv og sine efterkommere.
Lad os sammen skabe et miljø, hvor alle aldre bliver set, og hvor man opmuntrer hinanden til at følge drømme og idéer uanset hvilken alder man har.
Lad dig ikke begrænse af din nuværende økonomiske tilstand
Den næste vi møder er en kvinde, der har mistet sin mand. Manden har stiftet en del gæld mens han levede og lånehajerne vil nu have disse penge igen. Kvinden har ikke pengene og hun trues med at hendes drenge må arbejde gælden af som slaver. Kvinde beslutter sig for at gå til profeten Elisa for at klage sin nød, og hun minder ham der om at hendes mand selv var en god profet i håb om at Elisa vil hjælpe hende. Elisas svarer:
2. Kong. 4:2 „Sig mig, hvor meget har du derhjemme?”„Jeg har ingenting,” svarede hun, “bortset fra en lille krukke med olivenolie.”
Han beder hende derefter om at gå hjem og låne lige så mange krukker og dunke som hun kan af hendes naboer. Disse dunke skal hun og drengene så fylde fra den lille rest hun har. OG olien bliver ved med at flyde til alle dunkene er fyldte. herefter går hun tilbage og fortæller Elisa hvad der er sket.og han siger:
2. Kong. 4:7 „Gå hen og sælg olivenolien og betal din gæld,” sagde han. „De penge, der bliver tilovers, kan du og dine sønner leve af.”
Konen fik ikke den hjælp hun havde regnet med, men den hjælp hun fik var endnu bedre. Gud gav hende det hun havde brug for, ud af det lidt hun havde. Det samme ses med Moses. Han havde blot en hyrdestav i hånden, men Gud brugte den til at lade Moses udføre store mirakler. Vi ser det også i det nye testamente i historien om de to brød og fem fisk, der endte med at mætte flere tusinde mennesker.
Det handler ikke om hvor meget du har, men om at give Gud lov til at bruge det du har. Når du stopper med at sige: “når bare jeg har lidt mere..” vil Gud bruge og velsigne det du allerede har.
Lad dig ikke begrænse af den ramme andre eller livet har sat omkring dig
Jakob var søn af Isak, barnebarn til Abraham. Han blev født som tvilling, men kom sidst ud imens han holdt om sin brors hæl. Derfor fik han navnet Jakob, som betyder bedrageren, den der angriber bagfra.
Dette navn må have påvirket hans opvækst. Hver gang nogle hørte det blev de mindet om at de skulle passe på bedrageren. Hans navn, som han blev givet af andre, var på den måde med til at forme hans identitet. Det endte med at denne identitet drev ham til at franarre hans broder Esau førstefødselretten.
Jakob måtte flygte hen til hans onkel Laban. Her kom Jakob til at smage sin egen medicin, for Laban snød Jakob til at gifte sig med Lea istedet for Rakel, som han ellers havde arbejdet syv år for at få. Jakob måtte nu arbejde 7 år mere for at få den kvinde han ville have. Denne lektie ændrede Jakob og gav ham lyst til at blive en retfærdig og sandfærdig mand. Fra da af arbejde han hårdt og uden at snyde for at nå sine mål. Jakobs familie voksede kraftigt og på et tidspunkt beslutter han sig for at vende tilbage til der hvor han kom fra.
På vej tilbage hører han, at hans bror Esau er på vej imod ham med 400 mand. Jakob bliver skrækslagen, er sikker på at han vil dræbe ham og hans familie og gemmer derfor familien på den anden side af en flod. Derefter går han ud for sig selv, sandsynligvis for at tale med Gud, og så læser vi de her ord:
1. Mos. 32:25-29 En mand kom hen til ham, og de begyndte en brydekamp, der varede indtil daggry. 26Da manden indså, at han ikke kunne få overtaget over Jakob, gav han ham et slag på hoften, så den gik af led. 27Så sagde han: „Lad mig gå, for det begynder at blive lyst!” Men Jakob gispede: „Jeg slipper dig ikke, med mindre du velsigner mig!” 28„Hvad er dit navn?” spurgte manden.„Jakob,” svarede han. 29„Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel” sagde manden. „For du har udfordret både Gud og mennesker, og du har vist din styrke.”
I modsætning til hans kamp mod hans broder Esau valgte Jakob i denne kamp at holde ud og kæmpe på retfærdigvis til han vandt. Det han vandt, var et nyt navn, der afspejlede den nye identitet, han havde påtaget sig. På den måde skabte han ikke bare en ny identitet til sig selv, men til alle sine efterkommere.
Lad disse menneskers historier inspirere dig til at gøre op med de ting, der hæmmer dig i dit eget liv. Tag skridtet og vend dit liv rundt, både for din egen og dine efterkommeres skyld.
Spørgsmål og Samtale
- Hvilken af de tre historier kan du bedst relatere til?
- Hvilke drømme bærer du på for dit liv?
- Hvilke ting hæmmer dig fra at leve det liv du er bestemt til?
- Hvordan vil du ændre disse, således at de ikke hæmmer dig mere?